Strandboligerne
Strandboligerne er et ABL §105 botilbud for borgere over 18 år der er præget af udviklingshæmning både fysisk såvel som psykiske udfordringer.
Velkommen til Strandboligerne
Strandboligerne er et botilbud efter ABL §105 stk. 2 for borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hos os er beboeren ekspert i eget liv, og det er udgangspunktet for vores pædagogiske indsats.
Fællesskab og nærvær
Strandboligerne består af fem huse: A, B, C, D og E. Her er der fokus på fællesskab, hvor både beboere og personale er nysgerrige på nye relationer og aktiviteter på tværs af husene. Beboerne besøger hinanden, og der bliver ofte inviteret til arrangementer og hyggestunder sammen.
En tryg og meningsfuld hverdag
Vi møder beboerne i øjenhøjde – med udgangspunkt i den enkeltes funktionsniveau. Humor, nærvær og respekt er centrale elementer i vores tilgang, og dagligdagen foregår i et roligt tempo med tid til både fordybelse og samvær. Aftenkaffe og klassiske film er en fast del af hverdagen.
Selvstændighed og støtte
Vi støtter beboerne i at leve så selvstændigt og meningsfuldt som muligt. Det kan være gennem hjælp til struktur i hverdagen, praktiske opgaver eller deltagelse i aktiviteter uden for hjemmet. Der er plads til både individualitet og fællesskab – og til at være den bedste udgave af sig selv.
Aktiviteter og hjemmedage
Mange beboere har aktiviteter uden for Strandboligerne, fx i dagtilbud, klubben V17 eller i samarbejde med den lokale rideklub. Hver beboer har også en fast hjemmedag om ugen til praktiske opgaver, udflugter eller besøg hos pårørende – altid i tæt samarbejde med personalet.
Hos Strandboligerne tror vi på, at alle mennesker – uanset forudsætninger – har ret til et selvstændigt liv med indflydelse, tryghed og livskvalitet.
Vores pædagogiske tilgang
Hos Strandboligerne møder vi hver beboer med respekt, nysgerrighed og en forståelse for, at alle er forskellige – med forskellige behov og måder at være i verden på. Derfor arbejder vi bl.a. med afstemt pædagogik, ADL træning, Low arousal og neuro-pædagogik, som tager højde for den enkeltes livssituation, ressourcer og udfordringer. Læs evt. mere under "vores arbejdsmetoder"
Vi tror på, at alle mennesker – uanset forudsætninger – har ret til at have indflydelse på deres eget liv og mulighed for at leve så selvstændigt som muligt. Vores vigtigste opgave er at støtte beboerne i at forstå sig selv og deres omgivelser og i at finde vejen til at være den bedste udgave af sig selv.
Det gør vi på flere måder – alt afhængig af, hvad den enkelte har brug for. Det kan være:
-
Struktur og støtte i hverdagen, som visuelle tavler, påmindelser og faste rutiner.
-
Hjælp til at mestre livets mange små og store opgaver, som samtaler, økonomi, madlavning eller hvordan man skaber ro i sig selv.
-
Personlig hjælp, når der er brug for støtte til fx transport, personlig pleje eller at komme godt omkring.
Vi arbejder tæt sammen med andre fagpersoner og myndigheder – blandt andet sundhedsfagligt personale, Oligofreniklinikken, det Sociale Tilsyn, Styrelsen for Patientsikkerhed og ikke mindst de pårørende. Vi lægger stor vægt på det tværfaglige samarbejde, fordi vi ved, at det gør en forskel for den enkelte beboers trivsel.
Vi holder os hele tiden åbne og nysgerrige over for, hvordan vi bedst støtter beboerne – både i det praktiske, det sociale og det relationelle. Vi justerer løbende vores tilgang og risikovurderinger, så vi hele tiden følger med i beboerens udvikling og behov.

Vores arbejdsmetoder
Low Arousal er en roskabende metode og tilgang, der i praksis handler om affektsmitte og nedtrapning af konflikt– og affektniveau.
LA2 er et redskab, der beror på kontinuerlig opdateret viden om borgerne og deres trivsel. Risikovurderingerne tager udgangspunkt i LA2, og gennem handlingsplaner, trivselsplaner og læringsplaner, hvor borgerne har indflydelse, afstemmes indsatsen.
Neuropædagogik og Neuropsykologi er den del af indsatsen og metodekataloget, som giver indsigt i borgernes hjerneskader, reaktionsmønstre og udfordringer. Neuropædagogikken fokuserer på at skabe bevidsthed om hvad der er manglende kompetencer og udfordringer, for at kunne præcisere den pædagogiske indsats.
Med autismespektrumsforstyrrelsespædagogik søger vi at holde stressniveauet nede. Dette starter i tilrettelæggelsen af indsatsen, hvor beboerens udfordringer anerkendes således at vi kan kompensere for beboerens udfordringer værende bl.a. kommunikation, socialt samspil, sanseintegration og eksekutive funktioner.
ADL står for "almindelig daglig levevis" og indbefatter dagligdagens praktiske gøremål såsom vasketøj, madlavning og generelt set vedligeholdelse af sit hjem. Træning heraf betyder derfor, at vi løbende kravtilpasser alt efter hvor meget beboeren selv kan håndtere samt hvor meget beboeren kan motiveres til både på den lange bane som i den give situation.
KRAP understøtter bestillingen fra borgernes sagsbehandlere. KRAPs udgangspunkt i søjlemodellen, styrker indsatsen ved at tilbyde redskaber til undersøgende, analyserende og løsningsorienteret praksis.
For vores borgere er den sensoriske oplevelse ikke blot input men spiller en afgørende rolle i deres forståelse og interaktion med verden. Derfor er det essentielt for beboerne, at de har et personale, der forstår og adresserer betydningen samt indvirkningen, som disse udfordringer har på dagligdagen.
Indenfor "sansestimuli" findes fem forskellige, der alle er vitale kognitive, emotionelle og motoriske evner, værende; 1) visuel, 2) auditiv, 3) taktil, 4) lugte og 5) gastronomisk, der hver især har stærk indvirkning på kognitiv, emotionel og motorisk
Boligen
Foruden at have stranden som baghave, har hver bolig en rummelig stue med egen terrasse, toilet, bad samt adgang til fællesstue og -køkken. Alle boliger ligger ligeledes ti minutter gang fra Brøndby Strand station. Beboerne i Hus E har enten en terrasse eller en altan.
Strandboligerne er delt op i Hus A, B, C, D og E. I Hus A, B, C, D er der bolig til 6 beboer, Beboerne i Hus C har behov for afskærmning og derfor kan der være 1:1 normering. Hus E har plads til 14 beboere, fordelt på en første sal og en stue etage.
Alle boliger tager højde for nuværende eller kommende fysiske funktionsnedsættelser.
Hverdagen
Hos Strandboligerne ser vi på hver beboer som eksperten i sit eget liv. Vores rolle er at støtte dem i at skabe en hverdag, hvor de trives, og hjælpe dem med at finde vej i en verden, der kan være både forvirrende og kaotisk.
Flere af vores beboere har liv og aktiviteter uden for Strandboligerne, og vi støtter dem gerne i at være en del af det, der sker udenfor. Det kan være deltagelse i dagtilbud, klubtilbuddet V17 eller andre aktiviteter, som giver mening for den enkelte. Vi har også et samarbejde med den lokale rideklub, hvor et begrænset antal beboere kan få mulighed for at ride, med støtte fra vores personale. "Enkelte beboer i Hus E har ordinære jobs på nedsat tid"
Beboerne har en ugentlig hjemmedag, som giver tid til at få ordnet praktiske gøremål. Det er også en dag, hvor de kan vælge at tage på hyggelige ture eller besøge deres pårørende, alt sammen i tæt samarbejde med personalet.

Vi planlægger sammen og skaber rammerne
Hos Strandboligerne er det vigtigt for os, at beboerne er med til at tage beslutninger om deres hverdag. Derfor inddrager vi dem så meget som muligt, når vi planlægger måltiderne. Vi holder ugentlige møder, hvor vi snakker med beboerne om, hvad de har lyst til at spise i den kommende uge. Så sørger personalet for at få købt ind til alle måltiderne.
Beboerne har også mulighed for at tage på indkøb på egen hånd, eller sammen med personalet – måske på deres hjemmedag. Vi opfordrer altid til at vælge de sunde alternativer, men vi ved også, at det handler om at finde den balance, der passer til den enkelte.
Traditioner & Ferie
Traditioner betyder rigtig meget for os her på Strandboligerne, og vi gør altid en ekstra indsats for at gøre højtiderne specielle - vi går all in på Halloween, jul og nytår.
I december gør vi os ekstra umage for at skabe julestemning. Beboerne, personalet og de pårørende hygger sammen med sang, musik og god mad. Det er noget, vi planlægger sammen, og det er en tid, hvor vi virkelig kan mærke fællesskabet.
Juleaften og nytårsaften fejres med manér – vi holder fast i traditionerne og serverer festmåltider, hvor vi tager hensyn til både kultur og de somatiske udfordringer, beboerne måtte have, så alle kan være med.
En af de største oplevelser hvert år er beboerferien. Hver gang er beboerne med til at vælge, hvor vi skal tage hen – både i ind- og udland. De er også med til at planlægge aktiviteterne under ferien. Hvis der er beboere, der har lyst til at rejse sammen, hjælper vi gerne med at arrangere en fælles ferie, så det bliver en ekstra hyggelig oplevelse.