Boligerne på Brøndbyøstervej

Boligerne er et §108 botilbud for borgere over 18 år der er præget af udviklingshæmning både fysisk såvel som psykiske.

Boligerne er et §108 botilbud for borgere med forskellige former for fysisk og/eller psykisk udviklingshæmning. I Boligerne på Brøndbyøstervej beror hverdagen på, at beboeren er ekspert i eget liv - og det er med netop dette som fundament, at vi tilrettelægger vores pædagogiske indsatser, således at det er beboerens livsbetingelser, selvbestemmelsesret og holdning til god trivsel i hverdagen, der holdes i centrum.

Boligerne er delt op i tre længer; Syd, Øst og Vest. Syd kendetegnes ved at være bostedet for det ungdommelige segment, der selv er aktive i deres sociale liv uden for botilbuddet. Det vil oftest være i disse forbindelser, at beboeren har brug for pædagogisk vejledning og støtte.

Øst er boligerne for de ældste beboere, hvor alle ugens dage tager udgangspunkt i at ældes med værdighed. Foruden personlig pleje tages hverdagen helt ned i gear og således fokuseres der på god gammeldags dansk hygge!

Vest er den sidste længe og anses for at være boligen for vores beboere, der har lægger sig i spændet mellem de to førnævnte længer. Af de tre længer er det i Vest-længen, der fokuseres mest på at fordre den mest strukturerede autismepædagogik.

Pædagogisk tilgang

Boligerne arbejder ud fra principperne om afstemt pædagogik, som er funktionstilpasset og tilstandsspecifik til den enkelte beboer. Med afsæt i dette sikrer vi borgernes selvstændighed og medindflydelse på deres eget liv. Det er boligernes målsætning at beboerne, støttes i at forstå samfundet og tilværelsen som helhed samt i at være den bedste udgave af sig selv.

Personalet vurderer, på vegne af den enkelte beboer, hvordan vi kan fremme kvaliteten af hverdagen ved 1) kompensering via struktur, tavler og påmindelser, 2) støtte beboeren i samtaler, økonomisk forståelse, madlavning og roskabende adfærd eller 3) direkte personlig hjælp i forhold til transport, personlig pleje og forflytning.

Som et led i at sikrer beboerens trivsel i hverdagen, lægger vi en stor mængde energi i at facilitere tværfagligheden mellem vores samarbejdspartnere - her er der tale om somatiske sundhedsfaglige, Oligofreniklinikken, det Sociale Tilsyn, Styrelsen for patientsikkerhed og pårørende.

Vi holder nysgerrige på den enkelte borger, og hvad der skal til for at understøtte beboernes funktionsniveau, sociale og relationelle betingelser ved at vi løbende revurderer vores risikovurderinger.

Vores arbejdsmetoder

Low Arousal

Low Arousal er en roskabende metode og tilgang, der i praksis handler om affektsmitte og nedtrapning af konflikt– og affektniveau.

LA2

LA2 er et redskab, der beror på kontinuerlig opdateret viden om borgerne og deres trivsel. Risikovurderingerne tager udgangspunkt i LA2, og gennem handlingsplaner, trivselsplaner og læringsplaner, hvor borgerne har indflydelse, afstemmes indsatsen.

Neuropædagogik og Neuropsykologi

Neuropædagogik og Neuropsykologi er den del af indsatsen og metodekataloget, som giver indsigt i borgernes hjerneskader, reaktionsmønstre og udfordringer. Neuropædagogikken fokuserer på at skabe bevidsthed om hvad der er manglende kompetencer og udfordringer, for at kunne præcisere den pædagogiske indsats.

Autismespektrumforstyrrelse pædagogik

Med autismespektrumsforstyrrelsespædagogik søger vi at holde stressniveauet nede. Dette starter i tilrettelæggelsen af indsatsen, hvor beboerens udfordringer anerkendes således at vi kan kompensere for beboerens udfordringer værende bl.a. kommunikation, socialt samspil, sanseintegration og eksekutive funktioner.

ADL træning

ADL står for "almindelig daglig levevis" og indbefatter dagligdagens praktiske gøremål såsom vasketøj, madlavning og generelt set vedligeholdelse af sit hjem. Træning heraf betyder derfor, at vi løbende kravtilpasser alt efter hvor meget beboeren selv kan håndtere samt hvor meget beboeren kan motiveres til både på den lange bane som i den give situation.

KRAP

KRAP understøtter bestillingen fra borgernes sagsbehandlere. KRAPs udgangspunkt i søjlemodellen, styrker indsatsen ved at tilbyde redskaber til undersøgende, analyserende og løsningsorienteret praksis.

Sansestimuli

For vores borgere er den sensoriske oplevelse ikke blot input men spiller en afgørende rolle i deres forståelse og interaktion med verden. Derfor er det essentielt for beboerne, at de har et personale, der forstår og adresserer betydningen samt indvirkningen, som disse udfordringer har på dagligdagen.

Indenfor "sansestimuli" findes fem forskellige, der alle er vitale kognitive, emotionelle og motoriske evner, værende; 1) visuel, 2) auditiv, 3) taktil, 4) lugte og 5) gastronomisk, der hver især har stærk indvirkning på kognitiv, emotionel og motorisk

Boligen

Hver længe huser XXXX antal boliger. Foruden at have Brøndbyskoven som baghave, har hver bolig en rummelig stue med egen terrasse, toilet, bad samt direkte adgang til fællesstue og -køkken.

Hverdagen

Som nævnt tidligere arbejdes der i Boligerne ud fra princippet om, at beboeren er ekspert i eget liv. I forlængelse heraf bliver det personalets opgave at understøtte trivsel i beboerens egen dagligdag og livsstil samt guide beboeren i en forvirrende og kaotisk verden.

Mange beboere har en tilværelse uden for boligerne. Vi støtter beboerne i et liv uden for boligerne såsom dagtilbud, Suka, LAVUK. Endvidere tilbyder et begrænset antal pladser til ridning, i samarbejde med den lokale rideklub, understøttet af personale.

Beboerne har en ugentlig hjemmedag, hvor praktiske gøremål kan planlægges og udføres. De kan i samarbejde med personalet vælge at bruge deres hjemmedage på hyggeture eller besøg hos pårørende.

Vi planlægger sammen og skaber rammen

Personalet inddrager i størst muligt omfang beboerne i tilberedningen af måltiderne og har ugentlige møder med beboerne om næste uges madplan. Personalet sørger herefter for at der er købt ind til alle måltider i løbet af ugen.

Alle beboerne har mulighed for indkøb på egen hånd, eller sammen med personalet evt. på deres hjemmedage. Vi opfordrer altid beboerne til det sunde alternativ.

Traditioner & Ferie

Vi lever højt på traditionerne i Boligerne og vi sørger hvert år at gøre et ekstra stort nummer ud af halloween, jul, nytår for ikke at nævne vores årlige sommerfest, hvor der grilles i fællesgården med fællessang og live-musik.

Vi går meget op i vores december måned, hvor der gøres en dyd ud af at julehygge med beboere og pårørende med sang, musik og god mad, hvilket beboere planlægger i fællesskab med personalet.

Juleaften og nytårsaften fejres begge i stor stil med alle deres traditioner og festmåltider i hele huset, hvor der naturligvis tages hensyn til kultur og somatiske udfordringer.

Et af årets højdepunkter er beboerferien. Hvert år er beboerne med til at finde destinationer, ind- og udland, samt planlægge aktiviteterne for rejsen. Er der borgere på tværs af længerne med sammenfaldende interesser, faciliterer personalet mere end gerne en fælles ferie.